Fra costing til POS-data og planlægning: VIS samler alt Kohbergs data ét sted
Data samlet ét sted: Favner alt fra POS-data til costning
Kohberg er det største danskejede bageri med tre bagerier og 550 ansatte, der hver dag sørger for, at der kommer friskt brød ud til butikkerne, og her støtter VIS. I samarbejde med VIS Performance har Kohberg fået bygget en kompleks Business Performance-platform, som favner alt fra costing til salg, POS-data og planlægning.
”Vi bruger vores VIS Business Performance-platform til ledelsesbeslutninger, hvor det anvendte datagrundlag er samlet i VIS,” siger Laurids Jensen, Business Controller i Kohberg. Tidligere brugte Kohberg et andet værktøj til at indsamle og analysere deres Point-of-Sale (POS) data, men har nu valgt at skifte til VIS for at få større data integration og tilgængelighed.
”Vi ville gerne have samlet vores data ét sted, så de informationer vi har, kan mappes op mod vores eget salg. Det kan vi med VIS. I VIS har vi mulighed for at lave analyser, som indeholder data fra flere kilder, hvilket giver et meget stærkere beslutningsgrundlag end hvad der tidligere har været muligt,” beskriver Laurids Jensen.
Indblik om performance på tværs af virksomheden: Salg ind og ud af samme software
Kohberg har fået en højere grad af transparens på tværs af virksomheden ved at have salg ind og ud i samme software. Samtidig har de med VIS fået muligheden for at udvikle rapporter in-house og sammenkæde Master Data fra M3 med VIS, så de på sigt kan få M3-salgstransaktionerne konsolideret med deres POS-data i VIS.
”VIS brugergrænsefladen er i forvejen kendt i det meste af Kohberg-organisationen og med VIS har vi i højere grad indflydelse på tempo og retning af udviklingen end tidligere,” beskriver Finn Hansen, som er Business Development Manager hos Kohberg.
Tidsbesparende løsning, der bruges som ledelsesværktøj
Ifølge Kohberg giver VIS et overskueligt og letforståeligt indblik i de mange data, så de får et solidt fundament til at tage evidensbaserede beslutninger – for med god indsigt i dataene træffer man bedre valg, som kan bruges på ledelsesniveau.
Kohberg fik aflivet regnearkene
Tidligere skulle Kohberg holde styr på et stort antal forskellige regneark, når budgetterne skulle udarbejdes. Med VIS kan budgetterne nu i stedet laves direkte i budgetmodulet. Det sparer dem meget tid, og særligt salgsafdelingen kan hurtigt få overblikket, samtidig med at de kan gå helt ned i de små detaljer.
Det, at Kohbergs POS-data er tilgængelig i VIS, har altså ikke bare bidraget til at få samlet det store billede. Det har også givet mere indsigt og en større detaljeringsgrad, når der skal lægges budgetter.
Læs mere om vores VIS Business Performance løsning her
Disse fordele opnåede Kohberg
Her står blot nogle af de fordele, som der er forbundet med at bruge VIS.
- Fuld kontrol over data
- Samlet og bedre datatilgængelighed
- Vi undgår den manuelle data input-behandling
- Fuld kontrol over udvikling
- Sammenkædning af Master Data fra M3 og VIS
- På sigt kan M3-salgstransaktioner konsolideres med POS-data