Business Intelligence oprustning
Da DST-CHEMICALS A/S i Kolding I 2012 besluttede sig for at investere i en Business Intelligence-løsning til virksomheden, rettede de henvendelse til tre forskellige udbydere. Blandt dem VIS Performance A/S i Vejle.
”VIS Performance foreslog at demonstrere systemet med vores egne tal, og det gik de to andre bydere med til. Det forlængede selvfølgelig beslutningsprocessen, men fremgangsmåden giver et helt andet indtryk af løsningen, når det er vores egne, kendte data fra det virkelige liv, frem for ”demo data”, der jo altid ser flotte ud. I processen sendte VIS Performance en revisoruddannet konsulent, som udover at håndtere systemet kunne afstemme tallene i de rette sammenhænge, og den stærke faglighed var nok det allermest tungtvejende argument for at vælge VIS Performance som leverandør og samarbejdspartner. Det er det stadig i dag”, fortæller Mogens Hørlück-Pedersen, CFO i DST-CHEMICALS A/S.
En virksomhed i vækst
DST-CHEMICALS A/S har specialiseret sig i affedtning og overfladebehandling af metal-emner. Firmaets kunder forarbejder metal og i processen anvendes olie, der skal vaskes af. Virksomhedens hovedsæde ligger i Kolding, og globalt beskæftiger virksomheden 65 medarbejdere. Kunderne er spredt fra Kina til Mexico.
Virksomheden har været gennem stor vækst de seneste fem år, hvor medarbejderantallet er blevet fordoblet.
Udover filial i Indien, er DST-CHEMICALS A/S’ lokalt repræsenteret med et salgs- og serviceteam i Nord Amerika, Tyskland, Sverige, CEE-landene. På øvrige markeder sker repræsentationen via tæt samarbejde med lokale agenter og distributører.
"I processen sendte VIS Performance en revisoruddannet konsulent, som udover at håndtere systemet kunne afstemme tallene i de rette sammenhænge, og den stærke faglighed var nok det allermest tungtvejende argument for at vælge VIS Performance som leverandør og samarbejdspartner. Det er det stadig i dag."
Mogens Hørlück-Pedersen, CFO
VIS på tværs af afdelinger
Siden implementeringen af VIS Business Performance platformen, er brugen bredt ud i næsten alle firmaets afdelinger, og i samarbejde med VIS Performance A/S er softwaren gearet til at sikre et ajourført overblik med høj kvalitet og troværdighed. Data indhentes bl.a. fra forskellige Microsoft programmer samt manuel indberetning.
Det er vigtigt for DST-CHEMICALS at sikre ensartet funktionalitet og kvaliteten af de indberettede data. ”Vi arbejder med at konti har én ejer, og dermed én ansvarlig for korrekte tal, og det fungerer fint”, fortæller Mogens Hørlück-Pedersen.
Brugervenlighed giver overblik
”I finans og bogholderiet henter vi selv nøgletal, mens sælgerne får vores assistance til at trække analyser og rapporter til deres aktuelle brug. Men systemet er brugervenligt og giver et hurtigt overblik”, fortæller Mogens Hørlück-Pedersen.
”Vi har løbende fokus på omsætning og toplinje og samler data fra en række forskellige kilder, bl.a. microsoft-programmer og manuelle indberetninger, så vi er ajour med omsætning og salg, og på baggrund af disse kan træffe alle nødvendige strategiske beslutninger”, fortæller Mogens Hørlück-Pedersen.
Tæt samarbejde væsentligt for succes med Business Intelligence implementering
”Jeg vil gerne fremhæve samarbejdet med VIS Performances konsulent, som væsentligt for vores succes med softwaren. Konsulenten er et kendt ansigt i virksomheden og gør en virkelig god indsats for at optimere vores brug af VIS og de underliggende datakilder, så vores BI-system leverer de nødvendige forudsætninger for gode og nøjagtige beslutninger”, fortæller Mogens Hørlück-Pedersen.
Vil du vide mere?
Få en uforpligtende snak med os, om hvordan VIS Performance kan effektivisere din budgetproces, forecasting, planlægning og rapportering.
Lad os tage en snak om
- Budgettering og forecasting
- Månedsrapportering
- Konsolidering
- Sales & Operations Planning
- Skræddersyede dashboards
- Return on investment
Telefon: + 45 79 447 447
Mail Info@vis-performance.dk
Guide til smartere budgettering
Vi har samlet data-eksperternes bedste råd, anbefalinger og løsningsforslag til dine hyppigste udfordringer, når det kommer til virksomhedsbudgettering.
Download guiden gratis.