VIS Performance A/S arbejder med at gøre data letforståeligt og viden lettilgængelig. Vi har udviklet VIS Business Performance – ét samlet værktøj til Business Intelligence (BI) og Corporate Performance Management (CPM).
Vores kernefokus er at hjælpe vores kunder med at få indsigt i egne data samt digitalisere økonomifunktionen, så kunderne har det bedste grundlag at træffe de rigtige beslutninger ud fra. Vi har kunder i hele Danmark fordelt på en række forskellige brancher, primært produktion, handel, service og transport.
VIS Performance A/S er en solid dansk virksomhed med særdeles god økonomi. Igennem 28 år har vi hjulpet vores mere end 120, primært danske, kunder med budgettering, forecasting og datavisualisering. Ejerkredsen har sat sig for at realisere det uforløste vækstpotentiale, og derfor har vi brug for dig…
VIS Performance gennemgår i disse år en rigtig positiv udvikling. Vi ansatte seks nye medarbejdere i 2020, foreløbig tre i 2021, og nu søger vi yderligere tre nye medarbejdere. Vi har til huse i nye fantastiske rammer og et særdeles inspirerende miljø i det nye AI Innovation House i Dandy Business Park i Vejle.
Hvem er du?
Du kan arbejde selvstændigt, men finder det også sjovt og motiverende at arbejde i et konsulentteam. Du kan præsentere løsninger og indgå i dialog med kunden – på såvel forretningens som på teknologiens præmisser. Du taler og skriver dansk flydende og har gode engelskkundskaber. Af natur er du analytisk, kommunikerende, ambitiøs og ikke bange for at tage initiativ og gå forrest. Du har med andre ord det tekniske fundament i orden, men du er samtidig kommerciel og har flair for god kundekontakt og relations opbygning.
Du har en videregående relevant IT-uddannelse. Herudover har du minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling hvor du har arbejdet med Data Warehouse opbygning. Du er nu klar til at fortsætte din karriere som konsulent med fokus på Business Performance.
Dine kvalifikationer
- Minimum 3 års relevant erfaring fra lignende stilling
- Passioneret omkring at holde dig opdateret inden for nyeste trends og teknologier
- Erfaring med nyeste Microsoft SQL Server-teknologi, T-SQL, SSIS, ETL-processer, .NET og håndtering af datakvalitet.
- Tabular modellering og Stored Procedures.
- Erfaring med store og komplekse datamodeller og datamængder.
- Erfaring med også at tænke sikkerhed og compliance, dvs. hvem skal have adgang til hvilke data.
- Skarpe analytiske kompetencer, forståelse for samspillet mellem forretning og IT, og evne til at formidle dine budskaber på flere niveauer til forskellige interessenter.
Din rolle
I rollen som Data Warehouse Specialist skal du i tæt samarbejde med dine konsulentkolleger bistå med at opbygning og udvikling af vores kunders Data Warehouse løsninger. Udover opbygning af løsninger for vores kunder skal du bistå med rådgivning og sparring med vores kunder omkring den bedste løsning for dem. Du vil derfor få en hverdag der består at et miks af kundebesøg, analyse og implementering. Formidling, struktur og teknisk indsigt er afgørende kompetencer for at få succes i jobbet.
Hvad kan vi tilbyde
Hvis du vælger os som din nye arbejdsplads, kommer du til at arbejde i et uformelt miljø sammen med nogle dygtige kolleger i fantastiske rammer i AI House. Vi er en mindre virksomhed med meget sund økonomi, der ønsker at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere med ”højt til loftet” og stor personlig frihed til at præge og udføre sit arbejde.
Herudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring, bredbånd, m.v.
Kontakt
Har du lyst til at arbejde med Business Performance og blive en af de dygtigste inden for dette felt? Så send din ansøgning i dag.
Send din motiverede ansøgning samt CV til job@vis-performance.dk mærket ”Data Warehouse Specialist” i emnefeltet hurtigst muligt, da ansøgninger vurderes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konsulentchef Flemming Nielsen på +45 79 447 452.