Stillingsopslag: Vi søger Head of ESG

 

Brænder du for at arbejde med data – og har du erfaring med at arbejde med bæredygtighedsagendaen? Er du god til at skabe tillidsfulde relationer både internt og eksternt? Og har du samtidig lyst til at blive en del af en virksomhed i udvikling, hvor vi lægger vægt på både karriere og balance mellem arbejde og fritid? Så er du måske den Head of ESG, som vi søger til en spændende nyoprettet stilling Hos VIS Performance.

Som Head of ESG, vil du blive en central del af VIS Performance investering i at blive den førende system spiller på markedet. Du vil være med til at understøtte VIS Performance arbejde med bæredygtighed i en rolle med fokus på databehandling og bæredygtighedsrapportering samt sparring og prioritering af nye bæredygtighedsinitiativer.

 

Nyoprettet stilling med fokus på bæredygtighed, databehandling og relationer

Som Head of ESG vil du varetage en lang række opgaver, som løses i samarbejde med dygtige kollegaer i VIS.

Stillingen som Head of ESG er nyoprettet, så du vil få mulighed for selv at være med til at forme rollen og dens ansvarsområder. Vi forventer bl.a. at rollen vil omfatte:

·       Arbejdet med VIS ESG-rapport, herunder opsamling af kvantitative ESG-data, sikre relevans og pålidelighed, opbygge datastruktur samt sikre dokumentation og revisionsspor.  

·       Sparringspartner for vores kunder på bæredygtighedsinitiativer og de krav der stilles.

·       Tovholder på igangværende bæredygtighedsinitiativer og tiltag.

·       Arbejde tæt sammen med vores udviklingsafdeling som kravstiller til udvikling af stærke VIS softwareløsninger.

·       Arbejde i spændingsfeltet imellem kundebehov, rådgivning og forretningsudvikling.

Du vil få udgangspunkt på vores kontor i Vejle, men skal kunne være fleksibel i forhold til at møde dine kunder i hele landet i din rolle som sparringspartner for vores kunder. I stillingen vil du referere direkte til vores CEO.

 

Med kvalitetssans, gennemslagskraft og høj faglighed sikrer du fremdrift

Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund inden for Business Controlling, økonomistyring eller dataanalyse samt har erfaring med bæredygtighed og ESG. Du har således erfaring med analyser og rapportering til ledelsen, samt en stærk forståelse for data og kendskab til Power BI eller andre BI-værktøjer.

Som person har du en naturlig nysgerrighed og formår hurtigt at sætte dig ind i komplekse data. Du værdsætter præcision i dét, du laver, og du formår at have styr på detaljerne, selvom der er fart på. Du arbejder selvstændigt og har en positiv indstilling til opgaven og jobbet, hvilket gerne må smitte af på dine omgivelser. Du er god til at skabe relationer og indgår godt i rollen som sparringspartner, hvor du med en god blanding af diplomati og gennemslagskraft sikre et godt samarbejde med fremdrift. Du er derfor også i stand til at skelne imellem, hvornår du skal være tålmodig, og hvornår du skal presse på.

 

Derfor skal du vælge VIS Performance som din næste arbejdsplads
Hos VIS Performance vægter vi medarbejdertilfredshed og work-life-balance højt. Vi stræber efter at skabe et arbejdsmiljø med både høj faglighed og sociale fællesskaber, for at skabe det bedst tænkelige arbejdsmiljø.

 

Hos VIS Performance anerkender vi at livet er mere end et arbejde, og at privat- og fritidsliv i høj grad har en stor indflydelse på trivsel såvel som performance. Vi tilbyder derfor en stor fleksibilitet i hverdagen, så alle medarbejdere har de bedste forudsætninger for en optimal work-life-balance.

 

Hvad vi tilbyder

·       Høj medarbejdertilfredshed med en ENPS-score på +67

·       Arbejdsplads i Danmarks digitale fyrtårn, AI Innovation House, med attraktiv frokostordning, adgang til fitness og medarbejderservices såsom massage, tøjrens m.m.

·       Sociale arrangementer såsom fællesspisning, sommerfest og julefrokost.

·       Høj grad af frihed under ansvar – i vores seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse gav medarbejderne en score på 9.2 ud af 10 for graden af frihed under ansvar.

·       Fleksible arbejdstider og hjemmekontor.

·       Attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring, internet og mobiltelefon.

·       Feriefridage.

 

Vores kultur og værdier

Vi er stolte af vores innovationskultur og vores værdisæt:

·       Vi udvikler medarbejdere som individer og i teams.

·       Vi rummer forskellighed i enhver henseende.

·       Vi arbejder efter samme mål.

·       Vi løfter i flok og altid med fokus på kunden.

·       Vi har et stærkt fagligt miljø.

·       Vi er ambitiøse og engagerede.

 

Det siger vores medarbejdere om vores arbejdsplads
”Et spændende felt mellem IT og økonomi. Hos VIS Performance får man en bred berøringsflade, hvilket sætter krav til ens viden inden for både kodning og økonomi.”

 

”Udvikling gennem sparring. Det åbne kontormiljø og kompetente kolleger gør, at jeg har rig mulighed for sparring og gode råd.”

 

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Ansøg nu og bliv en del af vores dedikerede team hos VIS Performance, hvor vi tror på, at vi sammen når længst.

 

Send din ansøgning allerede i dag på: job@vis-performance.dk med Head of ESG markeret i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål til stillingen, så ræk ud til vores CEO, Poul Bærentsen på tlf.: 21 90 12 05. 

 

Relaterede nyheder

Relaterede kundecases

Scroll to Top