Klar til at kombinere økonomiforståelse med teknologi?
Så er det måske dig, vi leder efter som vores næste dygtige FP&A Consultant.
Hos VIS Performance hjælper vi virksomheder med at få styr på deres data,
budgettering, konsolidering og rapportering/BI med et solidt fundament i Microsoft Fabric , Power BI samt vores egen IP/software VIS.
Nu søger vi dig, der har økonomisk indsigt, erfaring fra virkeligheden og lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem tal og teknologi.
Jobbet som FP&A Consultant
Du bliver en del af et konsulentteam, hvor du:
- Arbejder med kunder, der gerne vil væk fra manuelle processer og Excel-kaos
- Omsætter komplekse økonomiske sammenhænge til gennemtænkte datamodeller og automatisering
-
Er med i både drift og udvikling – og på sigt driver dine egne kundeprojekter
Du arbejder hands-on med både økonomi, data og teknologi – og hjælper kunderne med at få indsigt, overblik og styringsværdi.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi leder efter en profil, der:
- Har 3–5 års erfaring som Controller, Business Controller eller lignende
- Har en videregående uddannelse inden for regnskab og/eller IT
- Har solid erfaring med ERP-systemer og bearbejdning af dataudtræk
- Har stærk finansiel forståelse og analytiske evner
- Har flair for data – og gerne erfaring med Power BI, SQL og scripting
- Kan visualisere og formidle økonomiske data på flere niveauer
- Har kendskab til datamodellering, BI-løsninger og evt. EPM-projekter
- Taler og skriver både dansk og engelsk
En arbejdsplads med muligheder
Hos VIS Performance vægter vi medarbejdertilfredshed og work-life-balance højt. Vi stræber efter at skabe et arbejdsmiljø med både høj faglighed og sociale fællesskaber for at skabe det bedst tænkelige arbejdsmiljø.
Hos VIS Performance anerkender vi, at livet er mere end et arbejde, og at privat- og fritidsliv i høj grad har en stor indflydelse på trivsel såvel som performance. Vi tilbyder derfor stor fleksibilitet i hverdagen, så alle medarbejdere har de bedste forudsætninger for en optimal work-life-balance.
Vi tilbyder:
- Høj medarbejdertilfredshed med en eNPS-score på +67
- Arbejdsplads i Danmarks digitale fyrtårn, AI Innovation House, med attraktiv frokostordning, adgang til fitness og medarbejderservices såsom massage, tøjrens m.m.
- Sociale arrangementer såsom fællesspisning, sommerfest og julefrokost
- Høj grad af frihed under ansvar – i vores seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse gav medarbejderne en score på 9.2 ud af 10 for graden af frihed under ansvar
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage
- Attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring, internet og mobiltelefon
- Feriefridage
Vores kultur og værdier
Vi er stolte af vores innovationskultur og stærke fællesskab. Hos os gælder:
- Vi udvikler medarbejdere både individuelt og i teams
- Vi rummer forskellighed
- Vi arbejder mod fælles mål
- Vi løfter i flok – altid med fokus på kunden
- Vi har et stærkt fagligt miljø
- Vi er ambitiøse og engagerede
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Ansøg nu og bliv en del af vores dedikerede team hos VIS Performance, hvor vi tror på, at vi sammen når længst.
Send din ansøgning allerede i dag på: job@vis-performance.dk med ”FP&A Consultant” markeret i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, så ræk ud til vores CEO, Poul Bærentsen på tlf.: 21 90 12 05.
Det siger vores medarbejdere om vores arbejdsplads
”Et spændende felt mellem IT og økonomi. Hos VIS Performance får man en bred berøringsflade, hvilket sætter krav til ens viden inden for både kodning og økonomi.”
”Udvikling gennem sparring. Det åbne kontormiljø og kompetente kolleger gør, at jeg har rig mulighed for sparring og gode råd.”
Om VIS Performance
Vi er en software virksomhed i Vejle, der har udviklet Business Performance-løsningen VIS (Visual Information Solution), der understøtter både BI- og CPM-funktionaliteter.
VIS Performance har eksisteret siden 1993, og for mange af vores 120+ danske kunder, er VIS i dag et uundværligt og forretningskritisk værktøj.
Vores konsulentteam består af eksperter inden for økonomi og/eller data. Vores vigtigste opgave er at rådgive vores kunder til optimal anvendelse af VIS.