ERFA med fokus på vidensdeling

Nyt ERFA-format

Til ERFA-mødet i juni fortalte vi om vores kommende S&OP-event den 11. november i AI Innovation House. Vi har taget jeres ønske om ERFA-møder med fokus på vidensdeling til os, og ændret arrangementet til et ERFA-møde i nyt format.

Denne gang vil der være mere specifikke emner tilpasset mindre faggrupper, så der er plads til sparring, vidensdeling og feedback.

ERFA-mødet har fokus på følgende emner:

  • Release News (fokus på VIS Web)
  • Månedsrapportering (workshop)
  • Konsolidering og eliminering (workshop)

Vi fastholder datoen, torsdag den 11. november, hvor du selv vælger, alt efter hvilke emner der er relevante for dig, om du ønsker at deltage:

  • Hele dagen: 9.30 – 15.00
  • Formiddag og frokost: 9.30 – 13.00
  • Eftermiddag: 13.00 – 15.00

Begge emner (månedsrapportering samt konsolidering og eliminering) forekommer både formiddag og eftermiddag, så du kan tilpasse arrangementet alt efter hvad der passer ind i lige netop din kalender. 

Workshop sessions med vores konsulenter

Til begge workshops vil vores dygtige konsulenter tegne og fortælle hvordan månedsrapportering samt konsolidering og eliminering bedst muligt håndteres i VIS, så vi kan inspirere jer til hvordan processen optimeres. Her hører de gerne jeres sparring og input, så vi kan udbygge funktionaliteten efter jeres behov, og blive endnu bedre til at understøtte jeres forretning.

Implementering af standardfunktionalitet

For at kunne optimere processen med bl.a. månedsrapportering samt konsolidering og eliminering, er vi ved at udvikle standardfunktionalitet, som vi vil præsentere for jer på dagens workshops.

Ved at høre jeres input og erfaringer fra VIS, vil vi kunne gøre værktøjet endnu bedre, samt forbedre jeres arbejdsprocesser.

Foreløbigt program:

9.30: Morgenmad, velkomst og Release News med fokus på VIS Web

10.30: Vælg enten at deltage i månedsrapportering eller konsolidering og eliminering

12.30: Frokost

13.00: Vælg enten at deltage i månedsrapportering eller konsolidering og eliminering

15.00: Afslutning

Tid og sted

Dato: torsdag den 11. november 2021

Tidspunkt: 9.30 – 15.00 (eller 9.30 – 13.00 / 13.00 – 15.00)

Sted: AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Tilmelding

ERFA-mødet er gratis og er arrangeret eksklusivt for VIS Performances kunder. Har du en eller flere kolleger, som du mener bør deltage, er du meget velkommen til at videresende linket til denne side, så de også kan tilmelde sig.

OBS: Max 15 deltagere pr. workshop – først til mølle

Du tilmelder dig ved at klikke på “tilmeld” herunder, hvor du samtidig vælger hvornår på dagen du ønsker at deltage.

Hele dagen

Tilmeld dig her hvis du ønsker at deltage hele dagen.

9.30 – 15.00

Morgen

Tilmeld dig her hvis du ønsker at deltage om formiddagen.

9.30 – 12.00

Eftermiddag

Tilmeld dig her hvis du ønsker at deltage om eftermiddagen.

13.00 – 15.00

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte os ved at skrive en mail til:

sales@vis-performance.dk

Vi håber på at se dig til en spændende og lærerig dag hos os i AI Innovation House.

Relaterede nyheder

Scroll til toppen