Skal du have kickstartet din karriere i tech-branchen?
Vi søger en Juniorkonsulent der elsker at arbejde med data, som skal hjælpe vores kunder med at digitalisere økonomifunktionen gennem vores egen software, VIS (Visual Information Solution).
Din rolle som Juniorkonsulent
- Indgå i et dedikeret og kompetent konsulentteam bestående af 12 personer
- Løse kundeopgaver baseret på din tilegnede viden, med støtte og support fra erfarne konsulenter
- På sigt vil dine opgaver blive et mix af kundebesøg, analyse og implementering
Hvem er du?
Dine ambitioner er høje, og du trives med en stejl læringskurve. Du er ikke bange for at lære nye metoder og brancher at kende. Du kan arbejde selvstændigt, men finder det også sjovt og motiverende at arbejde i et konsulentteam. Du kan præsentere løsninger og indgå i dialog med kunden – på såvel forretningens som på teknologiens præmisser. Du taler og skriver dansk flydende og har gode engelskkundskaber. Af natur er du analytisk, kommunikerende, ambitiøs og ikke bange for at tage initiativ og gå forrest. Du er udadvendt og trives med kundekontakt og en travl hverdag.
Du har en videregående uddannelse med fokus på IT og/eller regnskab. Hvis du har en IT-baggrund, er du fx nyuddannet ITKO’er eller Cand. Merc. BI’er. Alternativt har du en regnskabsmæssig baggrund og måske et par års erfaring som Revisor eller Finansiel Controller og drømmer om en karriere som IT-konsulent. I begge tilfælde er du perfekt som en del af vores kompetente team.
Dine kvalifikationer, hvis du kommer fra en IT-mæssig baggrund
- Kendskab til SQL, SSIS, ETL-processer og håndtering af datakvalitet.
- Kendskab til Data Warehouse-arkitektur, datamodellering og BI-løsninger generelt.
- Skarpe analytiske kompetencer, forståelse for samspillet mellem forretning og IT, og evne til at formidle dine budskaber på flere niveauer til forskellige interessenter.
Dine kvalifikationer, hvis du kommer fra en regnskabsmæssig baggrund
- Stor finansiel og regnskabsmæssig forståelse.
- Skarpe analytiske kompetencer, forståelse for samspillet mellem forretning og IT, og evne til at formidle dine budskaber på flere niveauer til forskellige interessenter.
Hvem er vi?
Vi har udviklet vores egen software, VIS Performance, som er ét samlet værktøj til Business Intelligence (BI) og Corporate Performance Management (CPM).
Vores kernefokus er at hjælpe vores kunder med at få indsigt i egne data og digitalisere økonomifunktionen, så kunderne har et stærkt beslutningsgrundlag at planlægge deres virksomhedsstrategi ud fra. I mere end 29 år har vi hjulpet vores mere end 120+ kunder i Danmark med budgettering, forecasting og datavisualisering.
Vi oplever en stor interesse for og efterspørgsel af vores software. Ejerkredsen ønsker at realisere det uforløste vækstpotentiale – derfor har vi brug for dig!
Det kan vi tilbyde
Vi kan tilbyde dig et uformelt arbejdsmiljø i det inspirerende AI Innovation House i Dandy Business Park i Vejle. Vi er en mindre virksomhed med en sund økonomi, der ønsker at skabe de bedste rammer for medarbejderne med fleksible arbejdsdage, hjemmearbejdsplads, udviklingsmuligheder og stor personlig frihed til at præge og udføre sit arbejde.
Herudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring, bredbånd mv.
Kontakt
Har du lyst til at arbejde med Business Performance og blive en af de dygtigste inden for dette felt? Så send din ansøgning i dag.
Send din ansøgning samt CV til job@vis-performance.dk mærket ”Juniorkonsulent” i emnefeltet. Ansøgninger vurderes løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt vores konsulentchef Flemming Nielsen på tlf.: 79 447 452