Forstå forskellen på forecasting og budgettering

Det traditionelle budget er en langsigtet plan for forretningen. Forecasting er et dynamisk billede af virksomhedens udvikling.

Vi oplever til tider, at det kan være svært at forstå den konkrete forskel på forecasting og budgettering. Budgettering er jo, ligesom forecasting, en forudsigelse af forretningens udvikling, hvilket gør at de to let kan forveksles. Vi gør dig klogere på hvad forskellen er på forecasting og budgettering.

Statisk vs. dynamisk

Både forecasting og budgettering er værktøjer der hjælper virksomheden med at planlægge og lægge en strategi for fremtiden. Der er dog væsentlige forskelle mellem de to:

Det traditionelle budget er en fremstilling af virksomhedens finansielle aktiviteter i regnskabsåret, en periode på 12 måneder. Budgettet indeholder forventninger til fremtidig omsætning, udgifter, cash flow og investeringer. Budgettet medtager input fra forskellige afdelinger i virksomheden, og ender dermed ud i en detaljeret rapport. Det er derfor en tidskrævende proces at udarbejde og fastlægge det traditionelle budget. Budgettet bruges som vejviser til finansielle aktiviteter.

I modsætning til budgettet, opdateres forecasting prognoserne månedligt eller kvartårligt, alt efter hvor høj en frekvens der passer til forretningen og markedssituationen. Arbejder man med månedlige forecasts, vil forecasting prognoserne gå 12 måneder frem, og for hver måned der går, vil den forrige måned udgå af prognosen, samtidig med at en ny vil fremgå i den anden ende. Ved at arbejde med forecasting, kan virksomheden løbende justere budgettet og hvis nødvendigt, tilpasse allokeringen af midler i virksomheden alt efter hvad prognoserne fortæller. Forecasting er dermed en dynamisk proces der kører sideløbende med budgettet på tværs af regnskabsår.

Højere frekvens af data = mere nøjagtighed

Den største forskel på budgettet og forecasting er frekvensen af data. Ved at revidere budgettet og forventningerne til fremtiden løbende baseret på den aktuelle situation og udviklingen i markedet, sikrer du dig en position til at kunne reagere proaktivt frem for reaktivt. Den høje frekvens af data, historiske som aktuelle, skaber en unik indsigt i markedets udvikling, som styrker din forretning både strategisk og operationelt. Ved at opfange tendenser i tide, kan du nå at omstille forretningen til fremtiden, for at sikre det bedst mulige resultat for virksomheden. Jo højere en frekvens dine forecasts har, jo mere nøjagtige bliver de. Frekvensen af dine forecasts afhænger af forecastets operationelle funktion samt din virksomheds behov for forudsigelser.

Vær et skridt foran markedstendenserne

Fordelen ved at arbejde med forecasting sideløbende med det traditionelle budget er, at du med forecasting kan tage højde for markedstendenser, udsving eller uforudsete hændelser, som man ikke kan tage højde for i det statiske, traditionelle budget. Ved at have en dynamisk forecasting proces sideløbende med budgettet, er der mulighed for at ændre strategi, tilpasse budgettet og/eller forretningen efter markedsudviklingen. På den måde sikrer du dig at forblive et skridt foran i en uforudsigelig tid og et konkurrencepræget marked.

Kombinér budgettet og forecasting med "Beyond Budgeting"

De fleste danske virksomheder der arbejder med forecasting, gør det sideløbende med det traditionelle budget. Udover dem, er der virksomheder der vælger at gå Beyond Budgeting.

Beyond Budgeting er en ny tilgang til budgettering, der forsøger at løse problemstillingerne med det traditionelle budget samt dets begrænsninger. Beyond Budgeting går ud på at bruge rullende budgetter månedligt eller kvartårligt, kombineret med forecasts baseret på KPI’er og strategi. Formålet med Beyond Budgeting er at fokusere på fremtidige resultater, i stedet for at analyse performance 12 måneder tilbage i en traditionel regnskabsafslutning.

Ved at gå Beyond Budgeting, skabes en mere dynamisk virksomhed med forbedret styring og kontrol efter markedssituationen. I stedet for kun at få indsigt i virksomhedens tilstand årligt, opdateres forecasts månedligt, ugentligt eller dagligt, for hele tiden at være et skridt foran markedsudviklingen. Her får virksomheden et større indblik i fremtiden, hvor medarbejdernes performance baseres på hvorvidt de er gode til at planlægge og forstå fremtiden, frem for hvor gode de er til at ramme et fastsat budget der er lavet 12 måneder tilbage i tiden, hvor man ikke har kunnet tilpasse forventningerne og målsætninger efter de løbende ændringer i markedet.

Skab præcise forecasts med det rigtige værktøj

Om du er klar til at gå hele vejen med Beyond Budgeting, eller blot ønsker at køre en forecasting proces sideløbende med dit traditionelle budget, er det vigtigt at have redskaberne i orden, for at dine forecasts bliver så præcise som muligt. 

Med et CPM-værktøj baseres dine forecasts på valide data. Du bestemmer selv om frekvensen af dine forecasts skal forekomme kvartårligt, månedligt, ugentligt eller endda dagligt. Systemet tilpasser frekvensen efter dine behov. Med VIS-løsningen får du et budget- og forecast værktøj samlet i én løsning, så du har et økonomisk kontrolcenter for din virksomhed. 

Tips til budgetudfordringer

Bruger I stadig regneark til budgettering, og har I svært ved at holde overblikket over mange forskellige budgetversioner?

I vores guide, “Intelligent Budgettering” giver vores data-eksperter deres bedste råd og løsningsforslag til, hvordan forretningen optimeres med intelligent budgettering.

Would you like to know more about how VIS Performance can help your company?

Complete the form, and we will contact you shortly for an informal talk about how we can help your company optimize business through data.

LET’S TALK ABOUT

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du løbende opdateret

Hvis du er interesseret i VIS Performances aktiviteter og nyheder, er du meget velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender nyhedsbrevet en gang i kvartalet.

Trusted Advisor i mere end 28 år

Vores kunder er kernen i forretningen

Relaterede kundecases

Scroll to Top